ANLÆG AF DIN DRØMMEHAVE
Din drømmehave
En drømmehave skal gerne afspejle en drøm. Men hvordan ser den drøm ud for netop dig? Mange kan have svært ved at gå i detaljen med en fuld beskrivelse med valg af belægningstype, farver, planter og indretning af deres drømmehave, selvom de nok har en idé om, hvad formålet med haven skal være.
Selvom man har en idé om, hvilke materialer og planter, man kunne tænke sig at have i sin have, er der ofte flere praktiske elementer såsom afløb af regnvand, gangarealer, indkørsler, klima og andet, der spiller ind og har en afgørende rolle for, hvilke drømme, der kan opfyldes – hvis projektet også skal give mening.
Havens potentiale
Hos Anlægsspecialisten tager vi først og fremmest udgangspunkt i havens formål, da formålet fortæller os en hel masse om de muligheder, der er. For at udnytte en haves potentiale, bør man også kigge på omgivelserne omkring haven og lade dem indgå i overvejelserne. Hvordan ser huset f.eks. ud? Hvilke materialer og farver er der brugt til hus og andre elementer? Hvordan grænser grunden op til eventuelle naboer?
Når vi starter et projekt op, går vi i samspil med kunden om at forme drømmehaven, og vi går ind med en professionel rådgivning, så de rette materialer samt farver bliver valgt – og ikke mindst kigger vi på, at haven også vil virke i praksis. Ofte oplever vi, at vi ender et helt andet sted end kundens første tanke, simpelthen fordi vi sammen har fokus på den rigtige løsning og ikke blot den første tanke.
Visualisering
For at du som kunde har en idé om, hvordan din nye drømmehave vil se ud, når den er anlagt og færdig, får du en tegning over haven, inden vi starter. Vi véd, at anlæggelse af en drømmehave er en investering, og derfor gør vi en ære i at forventning og resultat ligger så tæt på hinanden som muligt. Det er vigtigt for os, at du kan fornemme haven allerede inden, vi går i gang, og at du kan se dig selv nyde haven i mange år.