ERHVERV
ANLÆG OG VEDLIGEHOLD FOR ERHVERV
Førstehåndsindtrykket er vigtigt
Et indgangsparti er det område, din kunde først møder, når vedkommende besøger dig. Derfor er dette område også med til at give din kunde et førstehåndsindtryk af dig og din virksomhed. Et indtryk, der indirekte eller direkte kan have indvirkning på en potentiel kundes beslutning om at vælge dig som leverandør/samarbejdspartner.
Stor signalværdi
I området omkring virksomheden ligger en kæmpe signalværdi, der desværre ofte og fejlagtigt bliver nedprioriteret. Et indgangsparti bør afspejle din virksomheds identitet, og derfor må der gerne bruges lidt tid og tanke på at få designet området.
Hos Anlægsspecialisten samarbejder vi med landskabsarkitekter for at finde den mest optimale løsning ud fra din virksomheds behov. Det kan være, der kører mange biler, eller det kan være, at de ansatte skal have mulighed for at spise frokost eller holde små møder udenfor.
Brug din tid fornuftigt
Vi ved, at din tid er penge værd, når du har en virksomhed, og det vil vi gerne vise, at vi respekterer. For at lette arbejdet for dig i en måske større proces, der kan virke uoverskuelig og dyr, tilbyder vi hele entreprisen ved anlæg af din virksomheds indgangsparti, parkeringsplads eller have. På den måde har du kun én kontakt, og vi påtager os ansvaret for, at du bliver mindst muligt påvirket af vores tilstedeværelse i processen.
Service og vedligehold
Når dit nye indgangsparti eller virksomhedens tilhørende baghave er blevet en realitet, kræver områderne som regel også en vis form for vedligeholdelse og service efterfølgende – dette hjælper vi naturligvis også med. Om det er beskæring af buske, hække, træer eller snerydning og saltning om vinteren, tilbyder vi fordelagtige firmaaftaler, så du igen kan koncentrere dig om din forretning og lade os klare alt udenom bygningen.